Skole med læseløft oplever nu tilbagegang i sine læseresultater

Af: Henrik Stanek

Med en ekstra pose penge fik Grantofteskolen i Ballerup sine elever til at læse bedre. Nu er støtten aftrappet, og resultaterne er begyndt at gå den anden vej. Men man kan ikke bare sige, det skyldes, at skolen ikke længere får ekstra resurser.

"Vi har stadig et flot læsestandpunkt. I øjeblikket har vi 10 til 14 procent usikre læsere i indskolingen. Da det gik bedst, var vi nede på tre procent, men der er forskel på årgangene, så de vipper op og ned. Men vi ser selvfølgelig på det", siger Jan Møller.

Efter 35 år stoppede han som skoleleder på Grantofteskolen til nytår. I et interview med Folkeskolen i januar fortalte han, at han fik en aha-oplevelse i 1991, da læseundersøgelsen 'Den grimme ælling og svanerne' viste, at skolens elever læste virkelig dårligt. Det kunne han ikke have siddende på sig. To år senere var skolen blandt landets ti procent bedste i læsning og blev på politisk niveau fremhævet som et godt eksempel.

Ingen simpel forklaring

Grantofteskolen fik blandt andet ekstra penge, der blev brugt til at holde kurser for forældre, til flere timer til lærerne i indskolingen, til specialundervisning, til at holde skolehjemsamtaler hjemme hos forældrene og til et øget samarbejde med daginstitutionerne.

Nu er pengene aftrappet. Samtidig er skolens læseresultater blevet dårligere. Det vil være let at pege på, at tilbagegangen skyldes manglende midler. Men så enkelt kan man ikke stille det op, mener Jan Møller.

"Vi har beholdt nogle af de ekstra timer, og vi har fået skolefritidsordninger og har udbygget vores samarbejde med pædagogerne ad den vej. Samtidig har Ballerup Kommune lavet en politik om inklusion, som gør, at vi beholder flere af de børn, som tidligere kom på specialskole, så mange ting spiller ind", siger Jan Møller.

Den daglige holddeling er væk

Læsevejleder Gitte Grabov fra Grantofteskolen mener heller ikke, at der er en entydig forklaring på tilbagegangen. Men den primære årsag er, at skolen skal inkludere flere elever end tidligere.

"Tidligere havde vi mulighed for at anvise eleverne til et passende skoletilbud efter børnehaven eller børnehaveklassen. Det sker ikke længere i samme omfang, og det har stor betydning for læseresultatet", siger Gitte Grabov.

Udfasningen af resurser betyder, at skolen ikke kan dele eleverne op i hold i samme omfang som tidligere.

"Tidligere delte vi eleverne i hold hver dag, så de kunne få undervisning målrettet deres individuelle niveau og en ordentlig dosis læsning med kammerater på samme niveau som dem selv. Selv om vi har fået flere elever med særlige behov, kan vi ikke køre holddeling så ofte som før", siger hun og peger på, at Grantofteskolen er særligt udsat, fordi den ligger i et socialt belastet kvarter.

"Vi gør alt, hvad vi kan får at inkludere børnene. Som en del af kommunens inklusionsstrategi kommer vi på kursus i, hvordan vi kan skabe struktur for børn med diagnoser, og vi har ansat pædagoger til at hjælpe med inklusion ude i klasserne. Først når børnene har lært at være i klasserummet, kan vi tage små faglige skridt, men det kommer til at tage tid at opbygge nye strukturer og arbejdsformer", siger Gitte Grabov.