Lærere føler sig klemt af ny arbejdstidsaftale

Af Maria Becher Trier | mbt@dlf.org

Frustrationerne haglede ned over formanden for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen, da han mødte op på et lærerværelse for at diskutere lærernes nye arbejdstidsaftale.

Lærerne på Kongevejens Skole i Virum er vrede. Vrede over deres nye arbejdstidsaftale, som trådte i kraft i dette skoleår. Og deres frustrationer fik frit løb, da formanden for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen stillede op på skolen for at give lærerne mod på det videre arbejde med den nye aftale.

»Hvis man er en samvittighedsløs lærer, så går det godt, men er man en samvittighedsfuld lærer, så får man godt nok lov til at løbe hurtigt«, lød et af klagepunkterne.

Gordon Ørskov prøvede med afvæbnende smil at give lærerne på det fyldte lærerværelse konstruktive bud på, hvordan de kan overkomme udfordringerne, som de synes fylder alt for meget i deres hverdag.

Teamsamarbejde i modvind

»Det gælder om at tænke på en helt anden måde. Hvad skal vi prioritere, og hvad skal vi omprioritere, hvis forudsætningerne bliver anderledes? Måske skal et teammøde en dag være på et kvarter, mens det en anden dag løber over fire timer. Det er opgaven og ikke tiden, der er afsat, der bestemmer det. Men det kræver grundig forudgående planlægning«, sagde Gordon Ørskov.

Men det synes lærerne ikke er muligt i en presset hverdag.

»Vores kalendere er fyldt op. Der er ikke plads til at holde et pludseligt firetimersmøde, fordi der er behov for det. Det skaber ro for mig at vide, hvornår jeg skal mødes med teamet«, lød det.

»Alle i vores team arbejder meget med mødekultur. Vi er nået ekstremt langt. Så vi føler ikke, at vi får noget ud af det her. Den aftale er et skridt tilbage. Vi skal prioritere opgaver væk, men jeg kan ikke se, hvad jeg kan prioritere væk, hvis jeg stadig skal være en god professionel lærer«, sagde en anden.

Gordon Ørskov mente, at det handler om at give aftalen tid og finde nogle planlægningsløsninger, som giver lærerne plads til arbejdet.

»Man bliver nødt til at sørge for, at man ikke spænder sig selv for hårdt op, så man samtidig ikke har en spændende arbejdssituation. Man skal finde ud af, hvad det er, man ikke behøver at lave. Det er vigtigt, at skoleledelsen er med til at prioritere, når det ikke hænger sammen arbejdsmæssigt. Det er helt afgørende for denne aftale, at man opbygger en god dialogkultur«.

Hård tone mellem lærerne

Mange på skolen var enige om, at arbejdsmiljøet og trivslen blandt lærerne lider meget under den nye aftale.

»Det er svært, når man er et sted, hvor kollegerne er entusiastiske, at man skal sige fra over for hinanden. Og sige nej, hvis man mener, at 20 timer om året til fagteamudvikling er for meget«.

»Det giver problemer i det enkelte team. Der er forskel på, hvornår jeg har opfyldt min metier, og hvornår teamet har opfyldt dets metier. Vi bliver væmmelige over for hinanden. Vi kunne bruge noget team-afklaring. Vi tager nogle konfrontationer med kolleger og ledelsessamtaler, som ikke er rare. Før stod det skrevet sort på hvidt - nu skal vi blive enige om det«, pointerede en anden af lærerne.

»DLF har prioriteret de lærere, som underviser meget. Men de, som ikke har så meget undervisning, har generelt fået det hårdere. Dem har I glemt«.

Formand for Lyngby-Taarbæk Kommunelærerforening Helle Frederiksen manede til besindelse.

»Vi skal huske, at kommunen gennemførte en masse nedskæringer, da lærernes arbejdstidsaftale blev indført. Lærerne læser flere lektioner om ugen. De lærere, der havde mange undervisningstimer, er ikke gået ned, men der er mange, der er gået op. Der blev sparet 12 millioner. Det er en kendsgerning, og det har ikke noget med arbejdstidsaftalen at gøre«, sagde hun.

Gordon Ørskov gentog igen og igen, at erfaringer fra andre kommuner viser, at arbejdet efter den nye aftale går bedre, når der er gået et års tid.

»De, der før underviste mest, har i dag færre undervisningstimer. Omvendt har de mindst undervisende fået flere undervisningstimer. Det var et helt bevidst valg, da aftalen blev indgået«.

I aftalen står der, at der skal være tid nok til at løse opgaverne, men Gordon Ørskov mente, at noget kunne tyde på, at lærere og leder endnu ikke har fundet balancen mellem ambitionerne og tiden til at løse opgaverne.

Ikke alle er imod

Men ikke alle lærerne på Kongevejens Skole var imod tankegangen i aftalen.

»Jeg kan rigtig godt lide tanken, men som den er udmøntet, er der ikke plads til den refleksion, der er nødvendig. Jeg er et passivt medlem. Jeg dukker ikke op til generalforsamlinger, og jeg synes, det er rimeligt svært at blive hørt. I må finde en måde at lytte til de passive medlemmers stemme på«.

»Men 80 procent af medlemmerne sagde ja til overenskomstresultatet«, brød formand for Lyngby-Taarbæk Kommunelærerforening ind.

»Fordi I rådede os til det«.

»For mig er det vigtigt at lytte til skolernes erfaringer - både der hvor det går godt, og der hvor den nye aftale er svær at få til at fungere. Jeg kommer gerne på skolen igen«, sagde Gordon Ørskov.

Leder overrasket over modstand

Gitte Lohse er forholdsvis ny leder på Kongevejens Skole. Det er hende, der har ringet til Gordon Ørskov for at få hjælp til at fortælle lærerne om de gode sider af arbejdstidsaftalen. Hun er overrasket over, at aftalen vækker så stor modstand på netop denne skole.

»Udadtil er det her en super velfungerende skole med meget kreative og innovative lærere. Der sidder nogle lærere, som virkelig vil, og så sidder der nogle lærere, som ikke kan overskue det. Og de forskelligheder bliver forstærket af den her aftale«.

Præcis halvanden time efter at Gordon Ørskov trådte ind ad døren, slutter debatten. Lærerne har andre møder, de skal til. Skoleleder Gitte Lohse overrækker ham tre flasker vin og en tak.

»Med det du har taget imod i dag, burde du måske have haft en fjerde«.